Frihavnsordning

Holbæk Marina er med i frihavnsordningen. Hvad det betyder, kan du læse neden for.

Om Frihavnsordningen.
En række havne, klubber, laug og andre sammenslutninger i hele Danmark samt langs de Tyske, Svenske og Norske kyster er tilsluttet Frihavnsordningen, hvorved gæstesejlerne kan besøge hinandens havne i op til tre døgn uden afgift.

Bemærk: Fartøjer med hjemsted i en havn, der er med i FH ordningen, kan ligge som gæst i op til tre døgn til reduceret havneafgift. En ny tre døgns periode kan først begynde efter fire døgns fravær. For ophold herudover betales den i havnen gældende havneafgift for gæstesejlere.

Hvad koster det at bruge Frihavnsordningen?
Fartøjer, som er med i ordningen, skal føre FH-etiketten, som fornyes hvert år. FH-etiketten skal placeres på et for havnemyndigheden let synligt sted. Kvittering for betalt pladsleje i hjemhavnen skal på forlangende kunne forevises den stedlige havnemyndighed. Du kan se prisen for medlemmer af Frihavnsordningen i vores takstblad.

Hvornår kan man bruger Frihavnsordningen?
FH-ordningen kan kun anvendes i forbindelse med ferie- eller tursejlads og må ikke benyttes som “parkeringsordning”. For at undgå misforståelser skal den stedlige havnemyndighed underrettes, hvis båden forlades i mere end et døgn. Havnemyndigheden afgør i så fald suverænt, om der skal betales havneafgift. Overdrager en bådejer i en frihavn sin båd i sæsonen til en ejer i en ikke-frihavn, er den tidligere ejer forpligtet til at fjerne FH-etiketten senest ved overdragelsen.